Gratis parabol-tv og satelit tv
Du kan med en parabolmodtager og parabol modtage en række gratis tv-kanaler. Der er dog ingen gratis danske kanaler på satellit, men du kan modtage både engelske og tyske kanaler ganske gratis.
Læs mere og hvad du kan se og hvordan på denne side.
Engelsk TV på satellit
Et at de mest spændede gratis tilbud på satellit er de engelske
ukodede kanaler der sendes på satelittpositionen 28,2 øst.
Lige her primo 2013 kan en række kanaler fortsat modtages med
70-80 cm parabol i hele Danmark, men fra sommeren 2013 vil langt
de fleste interessante gratis kanaler kræve en noget større
parabol eftersom en ny satellit med begrænset dækkeområde tages i
brug.
Har du mulighed for at modtage dem, så kan du se masser af film, serier, underholdning og sport..Der er og flere HD kanaler, der kan modtages ukodet fra 28,2 øst.
Hvad kan du se med parabol på 28 øst
BBC kanalerne:
- ITV 1
- ITV 2
- ITV 3
- CITV (07-19)
- ITV 4 (19-07)
- ITV HD
BBC og ITV sender sport som Formel 1, landskampe, Champions League og højdepunkter fra den engelske Premier League.
Tysk TV
De tyske kanaler sendes primært på Astra positionen 19,2 øst. Her kan du gratis modtage de største tyske kanaler og også se tyske ARD og ZDF i HD udgaver. HD udgaverne af kanaler som Sat.1 og RTL er dog kodede.
Stort set alle ikke tyske film og serier er synkroniseret til tysk, så du skal altså ikke regne med at få så meget ud af det uden at kende det tyske sprog. Tysk tv sender også en del sport. På RTL sendes Formel 1, som kan have interesse for dem der ikke kan modtage eller ønsker at betale for TV3 Puls.
Verdens TV
Der er mange muligheder for at modtage tv fra andre europæiske lande end England og Tyskland og også muligheder for tv fra andre dele af verdenen via satellit. Hot Bird positionen 13 grader øst byder på en del. Det kan anbefales at kigge på lyngsat.com og klikke på Free TV links på forsiden for den verdensdel du er interesseret i at modtage tv fra. Så får du en liste med lande, du kan klikke dig ind under. Bemærk dog at det kun er visse af disse signaler du i praksis kan modtage i Danmark via en parabol. Står der 0 eller ingen værdi i kolonnen EIRP (dBW) så er modtagelse ikke mulig i Danmark. Står der en værdi kan det variere meget, hvor stor parabol du skal anvende. Spørg en fagmand for at være sikker.
Frekvensoversigter
Der findes en række frekvensoversigter på Internettet for satellit-tv frekvenser.


